/ G4METIME. NY IDENTITET TIL DANMARKS STØRSTE GAMING CENTER

Fra netcafe til gaming center

G4METIME var en netcafe, der gik under navnet DSrack og holdt til i en stor kælder på Frederiksberg. Man var i gang med en spændende udvikling, der bl.a involverede åbning af en ny “cafe” i Parken og samarbejde med flere aktører indenfor e-sporten. Der var behov for en at gentænke DSrack, så man kunne signalere, at man ikke længere blot var et hangout for hardcore gamere men et  moderne oplevelsesunivers med et væld af muligheder.

Strategi

TÆNDT foreslog, at DSrack ændrede stil og sprog, så det afspejlede rejsen fra esoterisk netcafe til levende gaming- og oplevelsescenter. Et nyt navn og logo skulle signalere en mere åben og imødekommende stil og ledsages af et payoff, der satte fokus på oplevelsen snarere end selve spillet.

Leverancer

  • Nyt navn, logo og payoff 
  • Ny brand identitet
  • Nyt sprog

Eksekvering

I samarbejde med DSrack skabte TÆNDT det nye navn “G4METIME, som intuitivt signalerer gaming og som samtidig klart signalerer, at dette ikke kun er et sted for nørder. I logoet byder en “nuttet” gamer-figur velkommen med åbne arme og pink farveelementer signalerer, at også piger er velkomne. Taglinjen “Ready for a good time” betoner det sociale element, som er en vigtig appel ved gaming, ved at sætte fokus på hygge og samvær.

Dertil udviklede vi sammen med DSrack et nyt sprog, hvor begreber som oplevelse, gaming center, gaming, e-sport afløser ord som netcafe og computerspil.